Hvalhajer i Isla Mujeres
Vi følte os ret møre, men ikke mindre forventningsfulde til at møde hvalhajer i Isla Mujeres. Vi landede efter omkring 24 timers rejse i Cancun lufthavn på Yucatán-halvøen i Mexico. Det tog derefter 30 minutter med færgen at komme til vores lille paradisø. Med sine kridhvide sandstrande og svajende palmer byder øen på en unikt skue. Her skulle vi dykke med hvalhajer i Isla Mujeres.
Dag 1.
Klokken 06:00 gned vi søvnen ud af øjnene, spiste en simpel morgenmad bestående af toast, honning, friske bananer og mangojuice. En frisk mango slankede også. Med golfvognen var vi nede i havnen på cirka 5 minutter, hvor en klassisk amerikansk dybhavsfiskerbåd ventede på os. Kaptajnen styrede ud mod åbent vand, vinden blæste i hans hår, solen skinnede og på taget af førerkabinen var vores hvalhajspejder.
Efter cirka 2 timer så vi den længe ventede hvidplettede finne skære gennem vandet. En hvalhaj. Selvfølgelig ville alle se det nærmere, men i samme øjeblik tænkte jeg, der er en, der er flere, så vi fortsatte. Sikkert nok råbte kaptajnen "Hold fast", påhængsmotorerne buldrede og vi øgede farten markant. Længere ude kunne vi nu skimte en del finner, som kun blev flere og flere. Snart var vi omringet af omkring 100. Glæden bredte sig ombord, hvilket storslået syn. Vandet var fyldt med store huller, nogle tæt på båden. Hvalhajerne svømmer i overfladen med deres store gab på vid gab for at indtage så mange fiskeæg som muligt, mens de filtrerer vandet. Efter et par timers snorkling nød vi en velsmagende frokost på dækket, mens hvalhajerne fortsatte deres fest med fiskeæg. Hvilket fantastisk frokoststed!
Dag 2.
Jeg spekulerede på, om vi ville have det samme held i dag, eller var det en enkelt gang? Men selv i dag råbte kaptajnen "Hold fast". Alle lysnede op, for nu vidste vi, hvad det betød. Båden kom nu afsted i fuld fart, men i en helt anden retning. Kunne det lade sig gøre? Jamen så, meget sandt, var vi snart midt i en stor gruppe og måtte igen opleve glubske, nærgående hvalhajer. De så godt ud og flyttede væk, da de så os. En fed oplevelse og måske det bedste møde, var da de kom direkte på en og det eneste man kunne se var den kæmpe mund. Vi lå i vandet og fotograferede i timevis, indtil det var tid til at vende tilbage til havnen efter endnu en fantastisk dag.
Dag 3.
Efter en god nats søvn var batterierne opladet til 110%. Da vi i dag også fandt en stor gruppe hvalhajer, så vi også noget stort og hvidt ligge i overfladen. Det var en manta ray. Det hvide vi så var dens mave. Vi hoppede i og snart dukkede flere manta rays op og ville nyde buffeten. Nogle gange var de kun få centimeter fra hinanden. Da de finder et sted, hvor der er meget fiskerum, begynder festen. De laver løkker til at skovle så meget rom i som muligt.
Gennem årene har jeg dykket flere steder i verden, men aldrig oplevet manta stråler på så tæt hold og så mange i antal. Utrolig! Det var svært at rive sig væk fra skuet under vandoverfladen. På dækket ventede en velfortjent en Ceviche, lavet af rå fisk marineret i lime, koriander, løg og tomat. Rundt om båden fortsatte forestillingen med festlige hvalhajer og djævlerokker, der hoppede i luften og landede med et ordentligt maveplask. Hvilken dag og hvilke magiske oplevelser!
Dag 4 og 5.
Begge dage snorklede vi med hvalhajer og djævlerokker, men en af dagene kom til at byde på noget helt særligt, noget helt ekstra. Vi lå i overfladen og fotograferede djævler, der lavede saltomortaler under os, da pludselig en gruppe på omkring 10 mobulaer svømmede forbi. Vi nød bare. Hvilken heldig dag!
En stor tak til Scuba Travel, som gjorde denne rejse til et uforglemmeligt eventyr. Sidst, men ikke mindst, vil jeg gerne takke alle jer, der nød i fulde drag som jeg selv og "aldrig ville op af vandet". For dem, der er interesseret i et lignende eventyr i Mexico kontakt Scuba Travel her.
Tekst og foto af: Scuba Travel Ambassadør Tomas Jansson
Tekst, video og billeder med ©-godkendelse fra Scuba Travel-ambassadør Tomas Jansson
