Snorkel med pukkelhvaler i Caribien

Scuba Travels ambassadør Tomas Jansson gik for nylig ud med en masse andre Sølvbanker i Den Dominikanske Republik, et af kun tre steder i verden, hvor du kan snorkle med pukkelhvaler. Vores egen Erika var der også, og hun har sammensat en rejsebeskrivelse om snorkling med pukkelhvaler i Caribien.

Ankomst

Da jeg selv og omkring halvdelen af ​​gruppen lander i Puerto Plata i Den Dominikanske Republik og tager til resortet, hvor vi skal overnatte, er vi alle trætte, men glade for at være der. Vel fremme tjekker vi ind, tager en hurtig afstikker til en af ​​buffetrestauranterne, inden vi alle går tidligt i seng, spændte med forventning til i morgen. Det viser sig senere, at det at gå tidligt i seng vil være konsekvent i den kommende uge. Vi skal snorkle med pukkelhvaler her i Caribien og tidlige morgener er dagens orden.

Ombord på båden

Klokken fire, når det er tid til at komme på båden, kommer der regn, men det er heldigvis den eneste regn, vi får i løbet af ugen på båden. Næste gang det regner er på rejsen tilbage til havnen i Puerto Plata. Så vi er rigtig heldige med vejret. De medbragte vindjakker bliver aldrig brugt. Vi får at vide, at banden, der var ude ugen før os, havde en meget blæsende uge. Så nu forstår vi, hvorfor vi blev anbefalet at bringe dem.

I stedet for dårligt vejr bliver det solen, vi skal passe på. Selvom alle er omhyggelige med at smøre sig, ser vi røde hænder og halse hist og her. Jeg selv brænder toppen af ​​mine hænder og må låne et par handsker af en af ​​de rejsende til at have på i vandet. Tak, Susanne!

De første hvaler

En gang på båden, Turks & Caicos Aggressor II, bliver vi vist til vores kahytter og får derefter en sikkerhedsbriefing af kaptajnen. Vi spiser aftensmad og får for første gang nydt kokkens fantastiske mad. Når vi alle er gået i seng i kahytterne, begynder bådens kaptajn den cirka 10 timer lange rejse over til Silver Banks. Vi ankommer til Silver Banks søndag morgen, og så tager det cirka halvanden time at ankomme til Polyxeni-vraget og vores ankerplads.

For de af os, der er tidligt oppe, kan se vores første hvaler oppe fra soldækket. Vi begynder at forstå, hvor mange hvaler der faktisk er herude på denne tid af året. Vi ser hvaler blæse ud (det hjerteformede udblæsning, der er signaturen på pukkelhvaler) rundt omkring os, og vi ser springhvaler i ny og næ. Prikken i maven bliver lidt stærkere.

Hvalerne er her! Noget man ikke rigtig turde tro på før nu. Båden vi er på er en af ​​meget få både, der har tilladelse til at gå hertil, og Silver Banks her i Caribien er et af kun 3 steder i verden, hvor man kan snorkle med pukkelhvaler. Tilladelsen gælder i 10 uger, så der er ikke mange om året, der får mulighed for at opleve hvalerne på denne måde om bord på en liveaboard.

Første tur ud med hvalerne

Efter frokost søndag er det tid til at hoppe i de to ribbåde for at lede efter hvaler for første gang. Gruppen splittes. Hver gruppe får en guide og en kaptajn fra den seks mand store besætning (faktisk fem kvinder og en mand). Vi har allerede forstået, at personalet på båden er meget vidende. Når vi sidder i ribbådene og hører kaptajnen og guiden fortælle om deres job, og ser dem "in action", synker det virkelig ind, hvor meget de kan. Hvor passionerede og professionelle de egentlig er. De er næsten uhyggeligt gode til at finde hvalerne.

Personalet viser stor takt, når de vælger hvilke hvaler vi må svømme med og fortæller os, hvor tæt vi kan komme. De tidspunkter, vi kommer rigtig, rigtig tæt på, er når hvalerne svømmer op til os. Vi er mange hval- og dyreelskere på båden, og vi er imponerede over, at personalet først og fremmest bekymrer sig om hvalerne, og for det andet at gæsterne skal have en god oplevelse, og ikke omvendt.

Første kontakt

Vores gruppe får ret hurtigt øje på en hunhval med en kalv, som har en såkaldt escort (en han, der prutter for hunnen). Efter lidt tid synes vores kaptajn, at hvalerne er rolige og afslappede nok til, at vi kan prøve at sende vores guide ud i vandet. Hvordan hvalerne reagerer på guiden bliver et mål for, om resten af ​​gruppen kan svømme ud til dem.

Bliver de og ignorerer fuldstændig, at der kommer en lille person på besøg, er det grønt lys for resten af ​​gruppen stille og roligt at glide i vandet. Svømmer de væk, vil de åbenbart ikke have selskab, og vi skal blive ved med at lede.

Denne gang ser det lovende ud, men lige pludselig svømmer de tre hvaler væk i ret høj fart. Vi opdager hurtigt, at en fjerde hval har sluttet sig til dem. Vores kaptajn fortæller, at det højst sandsynligt er en anden han, der er kommet for at udfordre hannen, der allerede holder hunnen og kalven med selskab. Hun fortæller også, at det ved sådanne lejligheder ofte bliver lidt "rowdy" på engelsk. Med det mener hun, at hvalerne godt kan lide at hoppe og/eller slå i vandet med finnerne.

Hvalerne ser ud til at tage kaptajnen på ordet, for næsten med det samme begynder vi at se både halefinner og lange hvide brystfinner over overfladen. Vi følger hvalerne et stykke tid, inden vores kaptajn beslutter, at det er tid til at sige farvel til disse hvaler. Det er bedre at lede efter andre, der kan lade os svømme med dem. Vi finder dog ikke flere hvaler på denne første dag, men vi vender tilfredse og glade tilbage til båden og med et indblik i, hvor tæt hvalerne nogle gange lader os komme.

Hårde, men spændende dage

Vi er alle trætte efter vores første dag i ribbåden og går tidligt i seng, spændte på i morgen. I løbet af ugen er vi ude i ribbådene fra 08:30 til ca 12:00, så tilbage igen efter frokost mellem 14:00 og 17:30. Det er varmt og fugtigt og ikke altid særlig behageligt, men vores møder med pukkelhvalerne kompenserer for det. De lange dage i solen betyder to ting: At vi bliver meget sultne, og at vi falder i søvn som børn om aftenen.

Ombord på båden er der film og bøger at låne, men de fleste af os bruger dem slet ikke. Vi sørger dog alle for at spise, når vi kan. Den dygtige kok laver fantastisk mad, og hver dag får vi en kold morgenmad kl. 06:30, og de fleste dage varm morgenmad på bestilling. Frokost er altid buffet, og så har vi en tre-retters middag. Hun sørger også for, at hun hver dag sender os en frugtkasse og energibarer til at have som snack på ribbådene, hvis vi bliver sultne.

Foredrag om bord

I to aftener holder kaptajnen os et foredrag efter middagen. Hun fortæller os om hvalers anatomi den ene aften, og deres forskellige adfærd den næste. Vi erfarer, at de pukkelhvaler, der i disse måneder tager vej til Sølvbankerne, kommer fra Nordatlanten. De kommer ikke efter maden; der er ikke noget for dem at spise her. I stedet mener forskerne, at de kommer for at føde og opfostre kalvene, bejle til hinanden og parre sig. De rejsende, der kommer hertil, har mulighed for at opleve en række forskellige hvaladfærd.

Vores gruppe er så heldige, at vi når at tjekke det meste: hoppehvaler, sovende hvaler, dansende hvaler, syngende hvaler og nysgerrige kalve med sovende mødre. Vi får fantastiske møder tæt på i vandet, vi svømmer med hvaler hver dag undtagen den første. Møderne bliver mere og mere intense, og hvalerne kommer tættere og tættere på. Ikke underligt, at jeg ved nogle lejligheder ser lykketårer hos nogle af de rejsende.

Sidste dag om bord

På vores sidste dag svømmer vi med en sovende mor og hendes lille kalv, som ikke er det mindste træt. Hun vil hellere lege med og udspionere de sjove snorkler oppe ved overfladen. Hver gang hendes mor slipper hende til overfladen for at trække vejret, benytter hun lejligheden til at svømme hen til os og se på. Hun snurrer rundt og er så dejligt nysgerrig og ulydig, som kun børn kan være. Af alle de hvaler vi møder i løbet af ugen, er hun, vores sidste "lille" hval, min absolutte favorit.

Da vi næste morgen løser fortøjningerne og begynder vores rejse tilbage til Puerto Plata, er det hende, jeg tænker mest på. Jeg håber inderligt, at hun tager den lange rejse med sin mor tilbage til Nordatlanten. En af mine medrejsende fortæller mig, at hun næsten vil græde. Det føles, som om vi forlader vores venner. Ligesom jeg håber hun at kunne vende tilbage hertil til Silver Banks i fremtiden. For endnu en gang at dele denne magiske oplevelse med sine kære.

Ting at overveje til pakkelisten

Hvis du selv vil til Silver Banks, er her en lille liste over, hvad der kan være godt at have med:

• SOLSKÆRM (tag i de små både, ansøg, ansøg, ansøg)
• Solhjelm
• Buff / Bandana – (god at have, når du ligger i vandet for at beskytte nakke og hoved)
• Bløde handsker med afskårne fingre (beskytter hænder i vandet, men giver stadig nem adgang til kameraknapper)
• Rashguard (rart at kunne tage den øverste del af våddragten af, hvis man bliver varm i båden og ikke skal bekymre sig om at blive forbrændt på overkroppen)
• Den vindjakke havde vi ikke brug for lige denne gang

Kameraplads ombord

På båden er der et kamerabord, hvor du kan forberede dit kamera til ribbådsture, og et "videolab", hvor du oplader dine kamerabatterier. Ud over kamera og oplader skal du sørge for at medbringe:

• 2 pin adapter
• Hvis du har flere batterier, der skal oplades på samme tid, medbring en stikdåse (lille forlængerledning med flere stikkontakter)
• Laptop eller ekstern harddisk, alternativt ekstra hukommelseskort (du filmer/tager flere billeder, end du måske tror)

Erika og en del af gruppen tilbragte den sidste dag i Puerto Plata på vej til Damajaqua-kaskader, 27 vandfald. Se videoen her. En rigtig sjov oplevelse i smukke omgivelser!

Er du ved at dø efter at tage til Silver Banks og snorkle med pukkelhvaler i Caribien? Kontakt os på Scuba Travel så hjælper vi dig med din rejse. Husk, at sæsonen er kort, og der er begrænsede pladser, så vær der i god tid.

Tekst af: Erika Broberg

Foto af: Scuba Travel Ambassador Tomas Jansson

Video og billeder med ©-godkendelse fra Scuba Travel-ambassadør Tomas Jansson. Tekst af Erika Broberg