Dyk Azorerne

Så her sidder jeg i lufthavnen i Ponta Delgada på hovedøen Sao Miguel og venter på vores fly til Pico (via Terceira) for at dykke Azorerne. Flyveturen ned (charter) tog 4 timer og 40 minutter og forløb problemfrit. Sad på flyet og snakkede med en fyr bag mig, som skulle bruge en uge her på at fiske. Hans øjne blev virkelig store, da jeg nævnte al dykning på Pico... og håber nu på en ny kunde. :O)

Jeg rejser med mine to børn (Elinora 4 og Sam 2) og min mand Henrik. Vi skal tilbringe 6 nætter på øen Pico, inden vi tager tilbage til 1 nat her i Ponta Delgada. Her håber vi på at lave hvalsafari i morgen og at få børnene (og os selv) tilpasset. Vi har hørt meget, hvor godt det kan være at dykke på Azorerne.

Og så til den detalje, som I alle gerne vil vide…. JA... her er varmt og solrigt! Mindst 26 grader og vinden fik det til at føles himmelsk. Jeg lover at sende nogle til dig.

Jeg havde lige brug for at fortælle dig om flyet, der landede i Terceira. Med Ellie sovende på mit skød tilbragte jeg det meste af turen med at stirre ud af vinduet. Jeg kunne ikke helt finde ud af, hvad jeg så. Snart indså jeg, at det var hvaler og delfiner. Så sejt!

Elsker mad

En af mine største passioner i livet er mad, og Portugal skuffer ikke. Jeg har det her med indkøb af dagligvarer (det er i mit DNA, da min mor er den samme), og uanset hvor vi er i verden, trækker jeg min familie ind i en lokal købmand. Da vi bor i en fuldt udstyret lejlighed, ønskede vi at fylde vores forsyninger op. Ganske vist havde jeg nogle basisvarer med fra Sverige, da jeg var sikker på, at priserne ville være ret høje her. Til min store overraskelse var de ganske fornuftige. Den store købmand havde bager, delikatesse og fiskedisk. Udvalget var fremragende!

Efter en lang dag med rejser ankom vi endelig til vores lejlighed. Det første, jeg lagde mærke til, var, at vi var lige på den anden side af vejen fra havet, og børnene syntes, at det var fantastisk, at vi havde fire senge "og der er endda en mor på badeværelset!" Gudskelov, at børn er så nemme at behage. :O)

Tid til hvalsafari

I dag skal vi ud for at se hval. En tredjedel af verdens hvalarter går forbi Azorerne, hvor en af ​​de mest almindelige arter er kaskelothvalen. Gruppen, der tog afsted til vores hvalsafari, fik en grundig briefing af Enrico, ejeren af ​​dykkerbutikken. Yderst vidende og entusiastisk gav Enrico ikke kun en briefing om, hvad der ville ske på turen, men gav en fantastisk beskrivelse af hvalerne.

Afsted gik vi til vores ribben. Elinora og Sam sad lige forrest og var meget begejstrede for turen. Da vi zoomede ud over Atlanterhavet, hoppede over bølgerne med vinden blæsende gennem vores hår og solen skinnede over, besluttede Elinora, at vi bare skulle vende om, "det er for ujævnt!" Jeg tror, ​​at jeg brugte de næste 45 minutter på at overbevise hende om, at det her ville blive rigtig sjovt. Heldigvis var der en hval, der dukkede op.

HVALER!

Vores første kaskelothval var en unge, der dukkede op. Bådføreren (en fantastisk fyr, der snurrede ribben rundt for at få fat i Elinoras hat, der fløj af hendes hoved, mens han kørte i høj fart mod hvalerne!!!), kunne sit kram og holdt skarpt øje med moderen. Og BINGO.. vi fandt hende. Den hurtige tågetud, der steg op i luften, var give away.

Mens vi ser på hvalmoderen, fortæller Elinora os, at hun ser en anden hval til venstre for hende. Da jeg var den helt troende mor (der var mange bølger og hvide kasketter...), fortalte jeg hende, at det måske var en magisk hval. "Wow, ja måske" siger hun. NEJ, det var en KÆMPE kaskelothval hun så. Den største hval vi så under hele turen!! Jeg fortalte hende, at hun kunne blive en hvalspotter. "Nej, jeg skal være ballerina. Men jeg kunne få øje på hvaler, når jeg ikke danser."

Landtur

I dag vandrede vi rundt i landsbyen for at se, om der var noget spændende at se. Jeg må indrømme, at der ikke er nogen travl downtown, men det er en sød lille landsby, hvor man øjeblikkeligt slapper af og føler sig hjemme. På vejen stoppede vi for at se det lokale fodboldhold gennemgå et træningsløb. Selv de mindste landsbyer har en velbygget stor arena til at se og heppe på sit lokale hold.

Vi tænkte, at vi skulle gå til turistinformationscentret for at få detaljer om øen. Pigen der var meget sød, men SÅ nervøs. Hun rystede som et blad i en storm, mens hun forsøgte at fortælle mig, hvordan jeg skulle komme til de lokale huler.

Dykning

Efter frokost og en tiltrængt lur (al denne friske havluft blandet med at lytte til lyden af ​​bølgerne, der slår ind mod kysten, gør dig meget søvnig), gik jeg ud til mit første dyk på Azorerne. Jeg fik samlet mit sæt (jeg glemte, hvor tunge stålcylindre kan være...), lyttede til en informativ briefing af vores guide Joao (udtales Jano) og begav mig afsted til ribben. Som andre ting på Azorerne er dykning vejrspecifik, og her stopper vinden aldrig. Joao fortalte os under briefingen om to alternative dykkersteder, hvis det første skulle være for hårdt. Heldigt for os var forholdene ok, og vi holdt os til den oprindelige plan.

Dykkerstedet var blandt de vulkanske sten, der var væltet ud i havet omkring tre hundrede år tidligere. Da den varme lava ramte det kølige havvand, skabte den en enorm omvæltning og efterlod store broer, tunneller og svømmegennemløb. Vi startede vores anstændige i 22 graders vand og bundede på omkring 25 m (21 grader). Det, jeg først bemærkede, var, at sigtbarheden var fantastisk! Vi havde mindst 30 m udsyn, og havet var barsk den dag. Hvis dykke Azorerne kunne være så godt, vil jeg have mere.

Rigt havliv

Dive Azorerne minder lidt om dykning i Middelhavet. Der er ingen koraller eller super farverige fisk, men det marine liv var rigt på andre måder. Havabborer, knægte, brasener og læbefisk er rigeligt, og andre dyk fortalte min dykkerkammerat mig om at se muræner, ørnerokke og rokker. Spændingen ved dette dyk var at gå ind, under og omkring lavastenen og finde små ting. Personligt nød jeg bare at være i vandet, kun ansvarlig for mig selv, og ingen spurgte mig, hvornår vi skulle købe is! :O)

Desværre betød havforholdene, at vi ikke har været i stand til at tage til prinsesse Alice. Min skæbne er aldrig at se en manta! Til gengæld er det en hård tur med næsten tre timers sejlads på et ribben for at komme til stedet. Derefter to dyk med overfladeinterval tilbragt på havet. Så en tre timers tur hjem til havn igen. Til dykkersæsonen 2012 har dykkercentret købt en ny båd, der kommer tidligt på sæsonen. Dette giver mulighed for mere plads til dykkerne og en mere behagelig tur. Godt tiltrængt!

Besøg en anden ø - Faial

Søndag besluttede vi at tage til naboøen Faial. En 8 minutters tur over kanalen på en færge bragte os til landsbyen Horta. En stille og meget smuk havneby, Horta tilbød masser af restauranter, der serverede lokale retter, butikker, der sælger souvenirs og information om hvaler og delfiner, samt steder at leje cykler eller scootere. Kun XNUMX km fra Horta lufthavn, dette er en rigtig god mulighed for at ankomme til Madalena og Pico, da der er et direkte fly fra Lissabon til Horta hver dag.

Efter Horta løb vi bogstaveligt talt hjem for at møde babysitteren, inden vi tog afsted for at blive orienteret om hajdykket. Det er super populært at dykke med hajer på Azorerne. Vi nåede tilbage til dykkercentret kl. 14:30 og lyttede, mens vores lille, men seje divemaster fortalte os om, hvad vi skulle forvente. Så der var jeg blandt disse tre seriøse dykkerdrenge fra England, to fra Rusland (de talte engelsk og var i øvrigt ret søde...) og Henrik.

Vores divemaster startede sin briefing. Han nævnte flere gange, at havforholdene var RIGTIG HÅRDIGE. Så da jeg var mig, spurgte jeg, hvor hårdt, fordi turen ud kun skulle tage en time. ”Jeg ville ikke blive overrasket, hvis det tager os mindst tre timer frem og tilbage. En time til at finde hajerne og så dykket selvfølgelig.” Otte timer? Shit.. at det ikke går med min babysitter hvis vi tager afsted kl 15:00. Suk... Jeg er vist nødt til at sidde den her.

Gik glip af dykket, men havde en fantastisk dag ved poolen

Jeg vil også gerne nævne, at divemasteren fortalte os om morgendykket, hvor dykkere så en vågehval under dykket, og den anden bådlast så to kaskelothvaler støde hovederne mod hinanden!!

Selvom jeg takkede nej, fik jeg tilbragt en god aften ved den naturlige swimmingpool med børnene, der snorklede efter fiskene, vi fandt der. Derefter gik vi på skattejagt og kom hjem med lommerne fulde af lavasten, polerede fliser og et par skaller, for ikke at forsømme alle de pinde, som Samuel nåede at samle!

- Heather Almers

“Henriks hajfortælling”

Jeg puttede på og kom til ribben i god tid. Føler mig lidt ivrig efter at komme i gang, ikke fordi jeg var nervøs, men fordi jeg var spændt. Jeg var på et ribben med fire italienere og en selverklæret hajekspert. Dejlig fyr, tænkte bare lidt for højt om sig selv. Nå, det var den eneste person, jeg kunne tale med til turen. Turen ud tog kun en time og ti minutter. Da vi ankom til stedet, startede dykkerguiden og bådføreren chummingen.

De fodrer faktisk ikke hajerne her. De putter små stykker tun og andre fisk i vandet og flyder det for at tiltrække hajerne, og så fjerner de det. Det tog omkring en halv time, før hajerne begyndte at bevæge sig ind. Vi skulle dykke efter Mako og Blue Shark. Mako-hajen er faktisk beslægtet med den store hvide, men er bare mindre i størrelse, og den blå haj er lang og tynd. Azorerne er et af de eneste steder, hvor du kan finde begge disse typer pelagiske fisk.

Hajer hajer hajer

De fortalte os at holde fat i en af ​​de to drop lines under dykket. Linerne gik ned fra båden. Den maksimale dybde var 10 m, alt afhængig af bølgebølgerne! Da vi faldt ind, havde vi en Mako-haj og omkring fem Blues, der kredsede om os. De holdt afstand mellem os kl. men de blev hurtigt nysgerrige og begyndte at komme tættere på. Det er de tidspunkter, hvor jeg burde have et kamera! Jeg brugte de næste 62 minutter på at se disse fantastiske væsner interagere med os og søge efter mad (hvilket heldigvis ikke var os). Turen hjem tog lidt længere tid end vejen ud, men for det dyk, vi lige har lavet, var det det værd!

Mandag var en dag til at udforske øen. Vi fik en bil og besluttede, at vi skulle køre til Lajes, midtvejs nede langs øens sydlige kyst. Da vi forlod Madalena, kunne vi kun se vinmarker. Fik jeg nævnt, at der er fremragende vin at købe her for kun 2.40 € pr. flaske? :O)

Lajes landsby

Vi kørte direkte til Lajes, den oprindelige landsby på øen. Det var en fisker- og hvalfangerby fra starten. Hvalfangsten ophørte først på øen i 1984, og i dag kan man heldigvis kun gå og se hvalerne, eller lære mere om hvalfangstindustrien ved at besøge hvalmuseerne i Lajes og Sao Roque. Bare lad være med at gøre, hvad vi gjorde, og ankomme på en mandag, da alle museer i Portugal er lukket om mandagen!

Efter en fantastisk frokost (og øl) ved havet i Lajes gik vi tilbage mod Madalena. På vejen i Sao Joao fandt vi en smuk park og besluttede at stoppe. Faktisk lagde vi mærke til legepladsen og vidste, at børnene ville elske den. Da vi gik ned i parken, så vi hjorte i et lukket område og besøgte dem først. Derefter spadserede vi rundt under de enorme fyrretræer, der beskyttede hele området. Hvad vi fandt var en kæmpe overraskelse... et udendørs fitnesscenter. Det var et kredsløbsgymnasium i midten, en 2 km forhindringsbane i udkanten af ​​parken, en legeplads for børnene og et picnicområde med toiletter. Der kræves ingen gebyrer. Du træner og børnene leger. Perfekt!

Besøg en naturlig saltvandspool

Mandag aften efter aftensmaden gik vi ud for at finde den lokale pool. Det er en saltvandspool med en naturlig pool ved siden af. De naturlige bassiner er lukkede lavastenområder, der fylder op og udgør den perfekte pool. Masser af små fisk og det bedste sted for børnene at lære at snorkle. Og med 24 grader i vandet var det så forfriskende. :O)

Tirsdag morgen ankom og jeg var tidligt oppe og ret spændt. Dykke Azorerne er ikke alt du gør her, i dag var det tid til at snorkle med delfinerne. Vores guide Arne fra dykkercentret gav os en glimrende briefing om de forskellige arter, vi kan støde på, samt de "regler", som vi skulle følge under turen.

Delfinmøde

Med snorkeludstyr og en shorty på gik jeg mod ribben fuld af forventning. Vi var syv kunder på båden, vores chauffør Fernando og Arne, vores guide. Vi kørte ud i cirka 10 minutter, da vi var så heldige at støde på en hel flok af atlantiske plettede delfiner. Alle på båden (inklusive den store hulky tyske fyr) var super spændte. Jeg følte mig som et lille barn i en slikbutik, da vi så delfinerne svømme, hoppe og lege ved siden af ​​båden.

Til sidst satte vi farten ned, og det var tid for os at komme ind. Reglen er, at kun to kommer i vandet ad gangen. Dette lader os have delfinerne for os selv. Fabelagtig!

Dive Azorerne er virkelig fantastisk, og øerne er super flotte. Hvis du vil tage hertil for at dykke, så kontakt Scuba Travel at foretage din reservation, og de vil sætte det hele op for dig. Dive Azorerne burde være på alles bucket list.

- Henrik Almers