Hvem er Jennie?
Jeg var fuldstændig betaget af undervandsverdenen, dens indbyggere og mystik, da jeg begyndte at dykke i den mørke Østersø for 16 år siden, og den følelse fortsætter den dag i dag. Jeg dykker så ofte jeg kan for at opdage og lære mere. Min nysgerrighed bliver aldrig stillet, og jeg er lige så glad for at dykke i tropisk varmt vand, som jeg er hjemme under lidt mere udfordrende og koldere forhold.
Jeg bor i Sveriges "dykkermekka" Lysekil, for at komme tættere på havet og have lettere adgang til nogle af Sveriges mest artsrige dykkervande. For at forbedre mit kendskab til livet under overfladen og muligheder for at tage bedre billeder, har jeg studeret havbiologi, fiskeøkologi og fiskefysiologi. Min store interesse har ført mig til en masse erfaring indenfor dykning og fotografering og jeg har haft mulighed for at rejse meget og har arbejdet som dykkerguide i spændende lande som Thailand, Egypten og De Kanariske Øer.
En af mine absolutte favoritdestinationer er Filippinerne med dens mangfoldighed af arter og fantastiske muligheder for at studere de mindste havdyr på tæt hold, enten gennem en linse eller bare med det blotte øje. Jeg har brugt mange måneder rundt i dette dejlige land og kender landet, dykningen og folket godt.
Jeg har været formand for det svenske sportsdykkerforbunds UV-Foto udvalg. Der arbejder vi med at udvikle regler for konkurrencer, materialer til kurser og arrangere workshops. Jeg har sammen med mine kolleger haft fornøjelsen af at arrangere det svenske mesterskab i UV-fotografering, været dommer i Nordisk Mesterskab og i fotokonkurrencen "Vrak i billede" og holdkaptajn for det svenske landshold i VM i Tyrkiet .
Gennem årene har jeg mødt dykkere og fotografer, som har inspireret mig, vejledt og hjulpet mig med at udvikle mig, og det er præcis, hvad jeg håber at gøre for andre.
Læs mere om mig her: jenniesoriano.com
Jennies tidligere grupperejser:
- North Sulawesi Indonesien – oktober 2019
- North Sulawesi Indonesien – november 2022